Længe siden sidst…

 

Ikke fordi mit liv har været gået i stå, snarer tværtimod. Der er også høstet pænt på den Kinky konto, og hvem ved måske det en dag udmunder i nogle små tilbage glimt her på bloggen.

 

Lysten til at dele ebbede ud, vinklen skred. Relationer virkede begrænsende for mig. Han havde en på sidelinjen, en anden tøs, og så er jeg den der rammes og begrænses af dårlig samvittighed når noget har været ekstra fedt, så det der åg af en dæmper jeg ligger ned over mig selv for ikke at såre nogen, blev en begrænsning. Ikke at hverken Han eller hun nogen sinde har hverken ment at jeg skulle, eller bedt mig begrænse mig.

 

En anden tungt vejende grund var, at jeg til sidst følte jeg skulle skrive til en læser. Og ærligt det har jeg bare ikke flair for. Min blog er tanker jeg ikke ved jeg har før de er tastet. Det er mine upolerede, uspolerede og sikkert til tider utilpassede tøse- tanker. Tænkt lige fra mit lille rungende tomme tøse- hoved. Den lille pige inden i mig, hujer rundt, sparker autodidakte karate spark lige ud i luften i begejstring, når hun læser det her. Hun ligner iøvrigt en emu. Det er den ånd der trækker vejret her. Lysten er tilbage, jeg har så meget på hjerte jeg gerne vil dele. Så kan man lure med hvis man ka li det.

 

Nå retur til hende der, ung, sprød og lækker. Helt bestemt, uden indvending. Hun har været der i mange år, jeg ved faktisk ikke hvor længe, to, tre, fire måske…. plus alt det løse forud.

Det var aldrig meningen vi skulle være tre. Det tror jeg da i alt fald ikke.

Vi var nået det punkt hvor vi tænkte ” det kan man sku ikke”. Been there done that, flueben i tresomhed, og bevidst valg af fokus og prioritering af jobbet forud. Så meningen var vist nok hun var Hans som jeg var Hans.

De første år mødte jeg hende slet ikke, dernæst kun flygtig.

Så forsøgte Han at bringe sammen. Rammerne var roen i vildmarken, alle forudsætninger var til stede. Intentionerne var gode, virkeligheden modstridende.

De slap begge grebet i gensidig ærgrelse tror jeg. Endelig fik jeg oplevelsen af ikke bare at være en dum ludo-brik der har bidraget 33%, for derefter at være total umyndiggjort når Ham og hans træffer alt afgørende beslutninger hen over hovedet på mig. Denne gang sidder jeg tilbage som fedt-spilleren, ganske uberørt. Har intet givet, intet mistet. Total klar til at kaste mig vildt gramsende ud i nye eventyr.

 

Men ellers er alt som vanlig. Han er som Han altid har været, Herren min. Jeg er der hvor jeg hører til, på min plads 24/7. D/s livet er det primære, fundamentet for hverdagslivet. S/m delen, redskabet til balancen og fastholdelsen. Seancerne, offentlige og private, små stunder på livets scene, præcis som Tante Odas fødselsdag er det når livet går vanilje.

 

Nå her er vi så den dag i dag, og jeg er retur på bloggen……..

 

 

 

 

 

Hun skal være med mig i helvede

Adrenalinen suser i min krop, blot ved tanken om weekenden forude. Tanker rammer flygtigt min bevidsthed og mødes af bevidst fortrængning. Tiden tæller alt for hurtig ned, jeg kan ikke slippe væk. Det eneste jeg mærker er lysten til at flygte. Jeg ved det nu, tiden er randt ud, jeg når ikke at genvinde kontrollen over mit indre. Panikken ægger frygten. Kontrol tabet gør mig sårbar og hudløs. Frygten bliver til angst. Ville hellere balancere på en klippe kant. Var jeg en glasdukke, var jeg krakeleret nu.

 

 

Afhængig af Ham. Bøddelen. Ingen magt er stører.

 

 

Lydighed, lydighed, lydighed….. uanset hvad !

 

 

Hengivenhed, mit liv er Hans.

 

 

Min tid er ikke kommet, Hans tid består.

 

 

Hun skal være med mig i helvede og på mandag er der atter en dag, det må være min trøst og styrke.

 

 

Den der lilla dims

Modtog en pakke med posten, sådan lidt blandet fornyelse til Hans kuffert og skuffer. Legesyge efter at prøve nye ting vi ikke har prøvet før. Jeg har aldrig være en super shopper i alverdens sexudstyr, mit behov for den slags ekstra udstyr har alle dage været meget lille, så at prøve noget i den boldgade vi ikke havde prøvet før, var egentlig nemt nok at finde.

 

Jeg havde set nogle (privat) billeder på nettet, billeder at store svulmende fisser. Jeg kan godt lide fisser og tanken om en stor blød svulmende en, en slags overstørrelse af dem der melder klar, tændte mig. Satte tanker i gang om hvordan det føles at køre fingre i den, våd, villig og med et gabende indre, men alligevel svulstig og spændt, tæt omsluttet af blødt kusse-kød. For ikke at nævne tankerne om en hård pik der tager hvad den vil ha´ i sådan en kusse, der mest af alt bare er kusse.

 

Jeg har aldrig nævnt mine tanker for Ham, aldrig så meget som henledt Hans opmærksomhed på et billede eller andet i den retning. For lige så liderlig tankerne gjorde mig, lige så skamfuld faktisk. Det virkede for vulgært, for mærkeligt simpelthen, synes den pæne pige hvis ydre skal jeg er pakket ind i. Er det ikke mest lidt underlige mennesker der leger med den slags ting ?! Så jeg havde egentlig bare tænkt mig, ubevidst uden at tænke, fortsat at nøjedes med at lade de her underlige menneskers billeder pirre mig.

 

Pludselig lå den i en pakke Han havde bestilt. Skræmmende og vildt tillokkende på en og samme tid, og den kombination skal jo få mit indre til at bruse af nysgerrighed, lykke og lyst. Stadig skamfuld og lidt forlegen over min egen begejstring, forsøgte jeg at skjule den og ligne et spørgsmålstegn. Ikke svært for jeg var vitterlig overrasket over Hans valg. Vi har ikke meget billigt sexlegetøj i samlingen, faktisk intet. Mine forventninger var heller ikke til andet end æstetisk nydelse, kusse er godt, stor kusse bedre.

Frem til den aften Han tog den i brug, mig stadig skamfuld og forlegen.

 

Vi har leget med den lige siden, ikke hver dag men næsten.

 

Så simpelt men så godt. Vacum der omslutter kussen, der pumpes stor, varm og blodfyldt. En let pirrende smerte under pumpens sug. Den der næsten uudholdelige liderlighed og smertens summen, der trækkes i pirrende langdrag, mens kussen svulmer mere og mere op, for til sidst at fylde plast klokken helt ud.

 

Jeg elsker følelsen af at være mere kusse end kvinde. Ja faktisk at være objektgjort som villig svulmende kusse.

 

Han er begejstret, jeg kan mærke det når Han tager et næve fast greb om den og knuger til og vrider den for safter. Han er hård ved den, men den er jo Hans. Næste dags følelsesløshed og summen gør mig bare liderlig på ny.

 

Jeg elsker vores nye Vagina pumpe på den vulgære måde.

 

 

sponsoreret indlæg

A little bit

….. random fra min travle hverdag. Som virkelig er en blandet landhandel af kink, kærlighed og frikadelle dage, i den skønneste skuder mudder.

 

Nyligt landet fra ynglings landet Island, kvalitets tid med Ham, det er os så sjældent forundt. Bukse-pige med røde kinder på glacier walk – det er også mig. Danse på vulkaner og kysse i de varme kilder og ikke mindst fedt, måske lidt for højlydt, hotel sex.

 

Hverdags kontrasten hvor vi bidder at hinanden under et forsøg på at afstemme kalenderne, eller måske i virkeligheden i et fælles forsøg på at udvide døgnets timer fra 24 til 26. Han knipser af mig for ligesom at understrege sin overstyring, og jo jo som den artige underdanige lydige slavinde jeg er, håndtere jeg jo bare lige det. Det er jo en Herres privilegier og rettigheder og slavindens vilkår. Det forhindre mig desværre ikke i bitch faktor. De dage findes også i mit ellers fuldkomne slavindeliv.

Så knaldede Han kællingen, det føles som overgreb, men hun blev blid eller i alt fald blidere.

 

Så er der hende den lille. Hun er smuk og fin, lidt nordisk look. Han krydser landet kun for at være dyrisk. Med Hans begær i fokus. Sammen med hende, hun er halv så gammel som Ham.

Min hjerne vender anderledes end flertallets. De bedste blowjob er dem når Han vender hjem. Hendes lyse hud er Ham vel ondt, jeg er ikke typen der begrænser Ham.

Han har kendt hende længe, kneppet hende en god rum tid. Jeg kender hende endnu ikke rigtig, har kun mødt hende få gange. Forholdet er anderledes end de forrige tre´r forhold ”vi” har haft, der er noget mindre vi og mest bare Ham. Vi skal snart mødes alle tre, vi har mødtes før, men ikke på den måde. Jeg ved ikke hvor det fører hen. Jeg har stadig min tro på tresomheds drømmen som det ultimative, men jagten på den er ikke længere så intens.

 

Så er der hende jeg knalder når jeg ved lejlighed får lov. Hun dækker det behov som jeg ikke vedkender mig at ha´. Jeg elsker dukkespillet, lydigheden i at agere blindt som D´Herrer ønsker det. Det lindre at dele smerten. Han fører mig til steder hvor vi aldrig har været, skaber en ny form for afhængighed …… af Ham.

 

Tøserne fylder også, ligeværdige kvinder, faktisk alle ret stærke og kloge kvinder, men som alle på forskellig vis har valgt et liv med en underkastet lægning, som vi dyrker i fællesskab og fortrolighed. Berigende og værdifuldt. Min lille hverdags vitamin pille for bedre fokus.

 

Drømmen, som i den travle hverdag mere og mere synes som et helt reelt behov. Et hemmeligt sted der bare er vores. Et sted at dyrke og udleve. Et sted man er nøgen, et uforstyrret sted langt væk fra alt, hvor man laver sindssyge grænseoverskridende ting. En båd på havet eller en hytte i Mattisskoven med et lille bur. Kapitalistens forsøg på at købe sig til kinky livskvalitet. Eller i virkeligheden bare luderens længsel for år 2016 – godt nytår for øvrigt.

 

 

 

 

 

Dialogen

 

 

Den i hverdagen. Den interne mellem Ham og jeg, som kender hinanden til hudløshed. Jeg oplever ind i mellem folk blive meget forundrede, når de mærker friheden Han giver mig lov at have i dialogen med Ham.

Jeg ved ikke hvad de ellers havde forestillet sig, men i alt fald noget mere stereotypt, jeg ikke genkender fra dialogen hjemme hos os.

Friheden i dialogen anser jeg som et naturligt produkt af kærligheden. Men anser den også som noget Han giver mig lov til, fordi Han ikke er bange for at møde mig i dialogen. Som Herre bliver Han ikke anfægtet af mit frie ord. Jeg kender Hans blik for hvornår nok er nok, jeg balancere tiden for tale og tie respektfuldt, og fejler jeg lægge Han hånden på mit lår, min skulder eller lign. for fuld stop. De få gange det sker, bliver jeg ked og sur men stille, jeg hader det for det betyder jeg har fejlet. Respekten, og seriøsiteten omkring den, fra den underkastede er nok en vigtig forudsætning for at den frie dialog ikke pludselig bliver for uformel. Ikke misforstå den frie dialog som tøset, det er mere sådan en naturlig kækhed, som kattens legende pote mod garnnøglet.

 

Små glimt fra hverdagens frie dialog:

 

Ham: Kan du ikke lige planlægge det ?

 

Mig: Jamen jeg ved jo ikke hvad du vil, hvad har du lyst til ?

 

Ham: Bare planlæg det.

 

Mig: som i blanco ?

 

Ham: Nej, det ville stikke helt af!

 

Mig: Hvorfor er det så mig der skal planlægge det ?

 

Ham: Lad os nu bare gøre det vi hver i sær er gode til.

…………………………………………………………………………………………..

 

Efter udlevering af dankortet og det der ”begræns dig lige” blik:

 

mig: jeg kan leve på en sten, jeg er faktisk meget nøjsom.

 

Ham: Ja det er godt, Mrs. Beverly Hills

……………………………………………………………………………………………..

 

 

Ham: det er en god blog du har skrevet.

 

mig: som i positiv forstærkning ?

 

Ham: Nej, som i en god blog, det er ros, ta´ i mod det!

……………………………………………………………………………………………

 

Henter et krus kaffe mere….

 

Ham: Har du drukket vand i dag ?

 

Drikker et glas vand.

 

Mig: Så, nu har jeg drukket et glas vand.

 

Ham: Det er jo ren og skær lydighed det der.

 

……………………………………………………………………………………………..

 

 

 

 

En to tresomt

En, to, tresomt.

Titlen på en halv lunken dansk film, som de nu er flest. Ikke desto mindre blev den lige min søndagsfilm. Var i det mode hvor jeg melankolsk for mig selv havde lyst at dyrke den der bortviste drøm, der stadig lever. Gider hverken anmelde eller anbefale filmen. Det eneste gode ved den er selve temaet i filmen, tresomhed og polyamori, det konfrontere noget i mig, som jeg længe har fortrængt, men godt vidst at jeg egentlig burde forholde mig til.

Alle de klassiske og begrænsede tanker omkring social liv og omverdenens reaktion, ikke mindst ens kære, de der står en allermest nær, dem man for alt i verden ikke ønsker såre eller forvolde ondt. I vores tilfælde begrænset til hensynet til vores børn, de eneste i denne verden hvis behov, velbefindende og liv går forud for vores egen udlevelse af det.

Samfundets provokerende snævre form, der nærmest virker så anmassende at jeg personligt har lyst at give fanden i vold, bryde ud, bryde fri, og med stolthed leve det liv, der for os føles så rigtig.

Samtidig så bundet, så begrænset, så indfanget, ja så afhængiggjort af normen. Mit levebrød er mit på overfladen stereotype og polerede liv. Det liv jeg så oprigtig elsker. Men det begrænser ikke mit hjertes længsel.

Den lav praktiske, der skal knaldes mange frøer før man finder netop hende og hvem har egentlig interesse i først nævnte som søger sidst nævnte.

Jeg har fortrængt længe. Lagt afstand til enhver tanke omkring tresomhed. Ikke fordi lysten fortog sig, men fordi det konfronterede min største livsdrøm, som jeg ikke fik og som jeg nok dybest set var og stadig er, villig til at give alt for. Jeg oplever en reel sorg når jeg tænker tanker der går i den retning. Tænkte det måske ville forsvinde over tid, gennem år, at tiden ville læge…..

Han har haft sine tilfældige kvinder gennem årene, det er ikke dem jeg taler om, dem er der så mange der har. Jeg har end ikke sænket forsvaret og jeg er uberørt når de flyr.

Jeg taler om kvinden, hende vi begge helhjertet ville kunne elske – intet mindre. Hende der giver sig selv helt til Ham – intet mindre. Den livslange polygamiske kærligheds relation mellem en mand og to eller flere faste kvinder – intet mindre. Det fuldkomne – intet mindre.

I hjertet lever min længsel uanfægtet.

I årevis har jeg ikke set programmet ”En mand, fire koner”, af ovenstående grunde. Familien Brown er ubestridt mit største og faktisk eneste forbillede på den polygamiske livsstil. Mentalt tager jeg tilløb til en maraton weekend hvor jeg rå dyrker alt det jeg de sidste år har forsøgt forsage, for hvor ville jeg dog gerne være blot en part der gjorde forsøget.

Min personlige lyst og længsel kontra Hans ?!

Når mine øjne spejler sig i Hans, giver det genskin. Hans vilje er stien jeg betræder. Eller med accept afstår fra at betræde.

Hans sadistiske lyster

                                                                                                                                                              

Hverdagens skærende kontrast til weekendens smertefulde timer i BDSM-klubben får mig til tankemæssigt at flygte tilbage, for at finde min egen lille mentale platform hvor jeg fastholder.

I en samtale med en veninde kort forinden ytrede jeg, at jeg ikke nyder smerte. Det gør jeg faktisk ikke. Gennem årene har jeg vævet mig igennem det der personligt reflekterende spørgsmål til mig selv, om hvorvidt jeg er masochist eller ej, frem og tilbage i vekselsind. I dag udlever jeg bare smerten, uden i samme grad at forholde mig til, om jeg er eller ikke er masochist. Der er noget der driver mig og selvfølgelig er det Ham og Hans Sadistiske lyster. Men derudover er der også en udefineret lægning i mit sind, der er tiltrukket af smerten. Måske en del af hemmeligheden for mig gemmer sig der i. Det er ikke i det fysiske min connecting er, men koblingen sker mentalt. Jeg oplever ikke en fysisk nydelse gennem den kropslige smerte. Jeg bliver aldrig hende der skriger såkaldte smerte orgasmer ud. Når jeg stille for mig selv reflektere over hvorfor og tanken strejfer om jeg kunne være foruden, har jeg selverkendelse nok til at vide at en som mig har brug for smerten. Udadtil for at blive holdt på min plads under Ham, for at være omgængelig og medgørlig og i det hele taget bare være mere sindelags mild. Inden i mig, for at mærke mig selv, som kun man mærker sig selv gennem smerten. For at kunne give slip og åbne op og ramme det punkt, hvor jeg er uden forsvar.

Der uden forsvar, det er der jeg er.

Prisen er piskens snerter og vejen er smertefuld. Han havde pakket singeltailen og bullwhippen den aften.

Den 150 cm lange bullwhip i kernelæder har sin helt egen smerte, uden sammenligning med andre piske. Det er den der klassiske Indiana Jones pisk. Dens piske slag variere i styrke, der er de slag jeg udholder med stolthed for Ham, og så er der de slag der går rent ind og får min krop til nærmest at falde sammen i smerte, som da snerten landede på mit bryst og på sekunder trak blå striber. Det er pisken jeg elsker at hade. Uden tvivl, den er noget helt særligt. Magten der ligger i den når den pakker sig om min nøgne krop, velvidende at jeg er indfanget af Hans Dominans. Som en cowboy fanger sine kvæg. Lige der i piskens smertefulde fangenskab føler jeg mig tryg og fastholdt.

Blandt Hans favoritter tror jeg singletailen  ligger. En let håndterbar pisk med et tungt slag og en lille djævle snert der giver blå inderlår, når den lige præcis smyger sig hen over ballerne og omfavner inderlåret. Lårene er mit ømme punkt, smerten der bidder mig altid voldsom, men hvilket ikke gør Herrens stolthed mindre når Han ser mærkerne. Okay indrømmet jeg dyrker også mine blå lår i ugerne efter, når jeg passerer spejlet fyldes jeg med ro og glæde fordi jeg gennem mærkerne føler Hans stolthed og anerkendelse.

sponsoreret indlæg