En to tresomt

En-to-tresomt-Jonathan-Guldberg-Elsborg-717x375

En, to, tresomt.

Titlen på en halv lunken dansk film, som de nu er flest. Ikke desto mindre blev den lige min søndagsfilm. Var i det mode hvor jeg melankolsk for mig selv havde lyst at dyrke den der bortviste drøm, der stadig lever. Gider hverken anmelde eller anbefale filmen. Det eneste gode ved den er selve temaet i filmen, tresomhed og polyamori, det konfrontere noget i mig, som jeg længe har fortrængt, men godt vidst at jeg egentlig burde forholde mig til.

Alle de klassiske og begrænsede tanker omkring social liv og omverdenens reaktion, ikke mindst ens kære, de der står en allermest nær, dem man for alt i verden ikke ønsker såre eller forvolde ondt. I vores tilfælde begrænset til hensynet til vores børn, de eneste i denne verden hvis behov, velbefindende og liv går forud for vores egen udlevelse af det.

Samfundets provokerende snævre form, der nærmest virker så anmassende at jeg personligt har lyst at give fanden i vold, bryde ud, bryde fri, og med stolthed leve det liv, der for os føles så rigtig.

Samtidig så bundet, så begrænset, så indfanget, ja så afhængiggjort af normen. Mit levebrød er mit på overfladen stereotype og polerede liv. Det liv jeg så oprigtig elsker. Men det begrænser ikke mit hjertes længsel.

Den lav praktiske, der skal knaldes mange frøer før man finder netop hende og hvem har egentlig interesse i først nævnte som søger sidst nævnte.

Jeg har fortrængt længe. Lagt afstand til enhver tanke omkring tresomhed. Ikke fordi lysten fortog sig, men fordi det konfronterede min største livsdrøm, som jeg ikke fik og som jeg nok dybest set var og stadig er, villig til at give alt for. Jeg oplever en reel sorg når jeg tænker tanker der går i den retning. Tænkte det måske ville forsvinde over tid, gennem år, at tiden ville læge…..

Han har haft sine tilfældige kvinder gennem årene, det er ikke dem jeg taler om, dem er der så mange der har. Jeg har end ikke sænket forsvaret og jeg er uberørt når de flyr.

Jeg taler om kvinden, hende vi begge helhjertet ville kunne elske – intet mindre. Hende der giver sig selv helt til Ham – intet mindre. Den livslange polygamiske kærligheds relation mellem en mand og to eller flere faste kvinder – intet mindre. Det fuldkomne – intet mindre.

I hjertet lever min længsel uanfægtet.

I årevis har jeg ikke set programmet ”En mand, fire koner”, af ovenstående grunde. Familien Brown er ubestridt mit største og faktisk eneste forbillede på den polygamiske livsstil. Mentalt tager jeg tilløb til en maraton weekend hvor jeg rå dyrker alt det jeg de sidste år har forsøgt forsage, for hvor ville jeg dog gerne være blot en part der gjorde forsøget.

Min personlige lyst og længsel kontra Hans ?!

Når mine øjne spejler sig i Hans, giver det genskin. Hans vilje er stien jeg betræder. Eller med accept afstår fra at betræde.

20111215-203933-066703_0

Om slavindemariamagdalena

slavinde
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til En to tresomt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s