Længe siden sidst…

 

Ikke fordi mit liv har været gået i stå, snarer tværtimod. Der er også høstet pænt på den Kinky konto, og hvem ved måske det en dag udmunder i nogle små tilbage glimt her på bloggen.

 

Lysten til at dele ebbede ud, vinklen skred. Relationer virkede begrænsende for mig. Han havde en på sidelinjen, en anden tøs, og så er jeg den der rammes og begrænses af dårlig samvittighed når noget har været ekstra fedt, så det der åg af en dæmper jeg ligger ned over mig selv for ikke at såre nogen, blev en begrænsning. Ikke at hverken Han eller hun nogen sinde har hverken ment at jeg skulle, eller bedt mig begrænse mig.

 

En anden tungt vejende grund var, at jeg til sidst følte jeg skulle skrive til en læser. Og ærligt det har jeg bare ikke flair for. Min blog er tanker jeg ikke ved jeg har før de er tastet. Det er mine upolerede, uspolerede og sikkert til tider utilpassede tøse- tanker. Tænkt lige fra mit lille rungende tomme tøse- hoved. Den lille pige inden i mig, hujer rundt, sparker autodidakte karate spark lige ud i luften i begejstring, når hun læser det her. Hun ligner iøvrigt en emu. Det er den ånd der trækker vejret her. Lysten er tilbage, jeg har så meget på hjerte jeg gerne vil dele. Så kan man lure med hvis man ka li det.

 

Nå retur til hende der, ung, sprød og lækker. Helt bestemt, uden indvending. Hun har været der i mange år, jeg ved faktisk ikke hvor længe, to, tre, fire måske…. plus alt det løse forud.

Det var aldrig meningen vi skulle være tre. Det tror jeg da i alt fald ikke.

Vi var nået det punkt hvor vi tænkte ” det kan man sku ikke”. Been there done that, flueben i tresomhed, og bevidst valg af fokus og prioritering af jobbet forud. Så meningen var vist nok hun var Hans som jeg var Hans.

De første år mødte jeg hende slet ikke, dernæst kun flygtig.

Så forsøgte Han at bringe sammen. Rammerne var roen i vildmarken, alle forudsætninger var til stede. Intentionerne var gode, virkeligheden modstridende.

De slap begge grebet i gensidig ærgrelse tror jeg. Endelig fik jeg oplevelsen af ikke bare at være en dum ludo-brik der har bidraget 33%, for derefter at være total umyndiggjort når Ham og hans træffer alt afgørende beslutninger hen over hovedet på mig. Denne gang sidder jeg tilbage som fedt-spilleren, ganske uberørt. Har intet givet, intet mistet. Total klar til at kaste mig vildt gramsende ud i nye eventyr.

 

Men ellers er alt som vanlig. Han er som Han altid har været, Herren min. Jeg er der hvor jeg hører til, på min plads 24/7. D/s livet er det primære, fundamentet for hverdagslivet. S/m delen, redskabet til balancen og fastholdelsen. Seancerne, offentlige og private, små stunder på livets scene, præcis som Tante Odas fødselsdag er det når livet går vanilje.

 

Nå her er vi så den dag i dag, og jeg er retur på bloggen……..

 

 

 

 

 

Om slavindemariamagdalena

slavinde
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s