De har været med hele vejen og tæt på. Hverken Han eller jeg har ellers lige for vane, at involvere andre mennesker på det plan.
Jeg er sådan en, der helst dealer ting på indersiden af mig selv. Fra tid til anden har jeg så brugt bloggen her til reflekterende efter-terapi, på det stadie, hvor jeg har været klar til at acceptere, at det var sådan det var.
Hun rejste på tværs af landet, sådan lidt uindbudt og insisterende. Lige på det tidspunkt, hvor jeg havde trukket mig allermest og havde svært ved at holde sammen på mig selv.
Jeg accepterede, efter at have tjekket ud at det ikke var Ham der havde bedt hende komme.
Jeg var flygtet, ville bare gerne gå i et, som en grå brik i en verden af diversitet.
Nu kom hun anstigende, som et spejl på alt jeg ikke havde lyst at forholde mig til.
Hun støttede, trøstede og udfordrede.
Men mest af alt ramte hun mig med gaven.
Hun overrakt den ved afgang, tror godt hun vidste det var på kanten af belastningsgraden.
Jeg åbnede den, øjnene sved og jeg pakkede den væk i en blanding af mismod, håb og længsel.
Hun ramte noget i mig, som jeg ellers havde barikeret.
Den var for meget af det gode.
Gaven indeholdt kærlighed & kildevand – intet mindre.
Langtid lå den standby, men nu er kattepoterne spist ❤
I intakt hengivenhed.
Krydret med nøgenhed, kærlighed, lyst og begær.
Tak for gaven ❤
Den var unik og smuk og betydningsfuld.
Vi kom gensidigt under overfladen og bag facaden, sammen med dem. Siden da har vi udviklet noget specielt og det er lykkedes os, at holde fast i det ægte og udviklende.
Slavindemariamagdalena's Blog 