Plat eller krone ?

Prioriteret tid, ro, fordybelse, her.

Vil dyrke minderne om det fine. Vores kærlighed er mere unik end den er 2020. En kærlighed der ikke er alle forundt, at få lov at opleve i det her ene jordiske liv. 

Han husker hvordan jeg sad i vindueskarmen, med rottehaler i 4.klasse da Han blev vist rundt som den nye elev. Jeg husker Han cyklede en omvej hjem fra spejder, for at følge mig gennem skoven i mørket. Jeg husker den skjulte, uskyldige og barnagtige men dybe forelskelse, trods det vi kun var tolv. De tusinder af stjålne blikke, en øjenkontakt så intens af forelskelse, at jeg måtte slå blikket ned, kun for at samle mod og gentage processen. Jeg var lille, da jeg startede med at falde i søvn til tanker om Ham. 

Kinddansen, min fødselsdagsfest i 5.kl, den første og eneste i vores liv tror jeg, men nærheden og intensiteten brændte sig fast. Han var mit første kys. Den første biograftur, hvor det tog en halv film, at få hænderne til at mødes, hvor efter jeg håbede den ville vare evigt. Et års fysisk adskillelse, sidste halvår 86, første 87. Gensynet der kulminerede i mødommen der forsvandt, hvor efter vi var sammen dag og nat og intenst sengeliggende de næste syv måneder. Unge, eksperimenterende, endnu ikke præget. Alle burde have ret til sådan en tid.

Endnu en adskillelse, jeg fik forvildet mig væk, målrettet på vej mod fortabelse. Halvandet år der forsvandt. Retur i trygheden føltes det som om, vi aldrig havde været væk fra hinanden. Jeg cyklede de 30 km ud til Ham, ydmyg, lidt genert men med målet for øje. Lagde mig på Hans seng og fortalte Ham ærligt om livet, så Han reelt vidste hvad Han gik ind til. 16 år, dejlig sorgløse, Han inviterede mig med i bad, og vi elskede under bruseren. Da vidste jeg, jeg var hvor jeg skulle være. Følte mig værnet og passet på og oprigtig elsket. 

Produktet af vores liv sammen er stort. Alt det klassiske, vi har gjort det godt, bør være taknemmelige.

Skal vi så sætte det hele over styr nu ?! 

Så frustrerende at opleve vi bare træder vande.

Bump på vejen burde vi være robuste til at klare, både Ham og jeg. Trædemøllen burde vi have kompetencer til at kunne navigere i. Vi har altid, midt i alting, været gode til at ville hinanden.

Vi har masser af stunder i bagagen, og stadig en levende længsel efter flere. Ødegårdens stilhed, morgensex, sex i sofaen, sex i vildmarksbadet, udskejelser og bare trætte nøgne udmattede kroppe der søger sammen. Island, tosomhed, forkælelse og kærlighed. Kusse-kareten, der køre os afsted på stjålne øjeblikke, skaber åndehuller og en fred hvor jeg kan synke sammen, og ned i Hans arme, mærke Ham og dufte Ham. Som en pansret mandskabsvogn der holder verden uden for.

Det må være krone side på mønten, og så er der bagsiden af medaljen.

Plat eller krone ?!