Manifestet

Det blev en god weekend. Helt som planlagt, og håbet på. Tjekkede ind i de idylliske omgivelser, walk and talk i solskin ved havet, og tapas for to i sengen.

Hjemme fra var alt afstemt, så vi ankom begge med ro i sindet og frisk mod og ikke mindst vilje.

Efter de sidste års vildfarelse, kan udsvingene udefra synes store og kontrasten ekstrem. Så simpelt er det ikke helt, og langt fra alle dage falder let. Selvfølgelig er det en proces at finde retur til den dybe, dybe underkastelse mit hjerte attrå. 

Men det vigtigste må være:

Viljen til at ville !

Sådan dybfølt, fra bunden af mit hjerte.

Men med en sådan viljesbeslutning følger for mig også en defineret sandhed. Den der til døden jer skiller sandhed, den der om kærligheden der tåler og udholder alt, den der med at kvinden skal underligge sig manden. Det fundament har vi altid bygget på, det er ikke nyt, men det slog revner. Mistro kom i mellem os, tvivlen på om fundamentet kunne holde, anfægtelse af selve sandheden.

Pagten er fornyet.

Når alt det bliver svært, for det ved jeg det gør i praksis, så er det viljen der skal bære igennem.

Viljen til at elske på trods, viljen til at udvise tillid med de risici det indebære, viljen til tilgivelsen som kun findes i sit eget ultimativ, viljen til at kæmpe især når der skal føjes og bøjes.

Ord er taknemmelige, men jeg ved præcis hvad det er jeg skriver, for jeg har været der før og skal der hen igen. Jeg kender vejen og ved det koster en pris at nå der til. Viljen som skal være mit stærkeste, bliver også mit svageste, for ind i mellem skal den knækkes. Det kræver handlinger og gerninger. Ikke se mig gerninger for ros og anerkendelse, ikke gerninger til offentlighedens fryd og gammen. Men handlinger og gerninger der manifestere underkastelsen.

En sådan manifestation lod vi ske i weekenden. Bare hende og jeg. Selvfølgelig dedikeret og til ære for Dem. Handlingen i sig selv er intet, men at lade overgivelsen og offervilligheden manifestere sig igennem en gerning har en kraftfuld effekt. Det kan tage brodden af selv den stærkeste vilje.

Viljen til at ville, avler evnen til at kunne. 

Det må vi tro på, stå på og gå på……..

Om slavindemariamagdalena

slavinde
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar