Fortæl mig hvad du higer efter

Hvis der er noget Han ikke kan snuppe, så er det kvinder der kræver og realisere sig selv gennem kussen. Ikke at Han ønsker sig en livløs kludedukke aka. slasket udtjent husmor, der bare lydigt vender røven til. Det er synergien, Han fører, hun følger. Jeg læser Ham, ubevidst og hele tiden. Det er Hans lyst der tænder mine øjne, Hans sadistiske lyster der driver mine safter frem, Hans Dominans, der danner den trykke ramme så jeg uhæmmet og hjerneforladt kan slippe den indre masochistiske sexkilling løs.

Smerte er en by i Rusland, og Rusland et land langt, langt borte. Vi har forsømt den del bevidst/ubevidst. Men nu er tiden kommet, for at indhente det forsømte.

Bloggen her er på Hans ordre. Han kræver mig for en spiseseddel som Han kaldte det. Han som hader og har lært mig at hade ” topping from the bottom”. Jeg går næsten kold på opgaven: ”fortæl Mig hvad du higer efter”. Jeg higer efter at behage og betjene Ham, og lige netop denne opgave er så modsat rettet. Min indre hundjævel spinder straks og er helt med på en omgang topping from the bottom game, er det her mon en fælde ?! En liste over alt det jeg ikke vil få ? Skulle man så i virkeligheden være beregnende og sige jeg ønsker mig analkrogen ?!

Well – som det lydige væsen jeg er, må jeg levere Ham opgaven på hvad jeg higer efter og det værende ærligt og oprigtigt. Han forventer intet mindre.

Alene spørgsmålet udfordre mig, det tricker mig. Skal vi battle både fysisk og mentalt, Ham og jeg ? Mine daglige skridt bliver hurtigt både længere og lidt mere taktfaste, når smerten ikke tæmmer mig. Jeg har lige gennem ført en større familie begivenhed med succes og er nok stadig lidt på toppen af bølgen. Mit liv lige nu er i det hele taget meget veltilrettelagt og jeg er i kontrol. Kontrol føles godt, men klæder nok i virkeligheden de færreste kvinder og tager alt for hurtig overhånd.

Jeg er aldrig tøset i adfærd, og et opsat tøse-game er utænkeligt mellem Ham og jeg. Omvendt er jeg mentalt stærk, især efter en tørke periode som nu. Selv om jeg lydigt følger og agere, overgiver jeg mig aldrig mentalt med mindre jeg i sandhed møder en magt større end min egen. Giv mig succes med topping from the bottom en gang, og min respekt vil aldrig blive den samme. Fysisk smerte kan ikke hverken knække mig eller nå mig, hvis ikke først Han har åbnet mig mentalt.

Jeg higer efter ”kampen om magten”, higer efter at møde magten der overmander mig og tager mig inden om. Mentalt og fysisk, som et strengespil på min krop og psyke. Jeg higer efter en alvor, hvor Han berør ting i min psyke med smerte så jeg mister kontrol.

Higer efter Han slukker min hjerne med brændenælder, lader piskene regne ned over mig til jeg har tænkt 100 gange ”nu kan jeg ikke mere”, til det svimler og koldsveden rammer mig, der hvor mine ben forsvinder. Higer efter at svæve der hvor jeg når ligegyldigheden omkring liv og død, der hvor jeg bliver grænseløs. Forført, bedøvet og fikseret i smerte.

 

Hvor svært kan det være at forstå, kvinderne tilbage til kødgryderne tak

Søde løsslupne og frigjorte kvinder !! Her har i resultatet af jeres røde kamp.  http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1719132.ece

Ha-ha, skal vi ikke kalde det et selvmål her i anledning af kampdagen ! Vi er nået dertil hvor Mænd via ligebehandlingsnævnet må tage til genmæle – sørgeligt men sandt, direkte ynkeligt og pinligt. Jeg skammer mig på mit eget køns vegne.

Jeg trøster mig med, min ukuelige tro på at samfundsudviklingen vil gå i en retning, hvor et stigende antal kvinder vil sande, at der er koldt på toppen. Erkende at karriere, frihed og anerkendelse aldrig kan kompensere for den tryghed som stærke mande arme kan give og værdier som tid og nærvær med sit eget afkom. Kære kvinde den næste sag de kære Mænd vinder i ligestillingsnævnet, er forhåbentlig ligeretten til deres poder ved skilsmisse, og der beder jeg dig så bare huske på, at det er kvindekampen der har medført de ”fantastiske” muligheder for skilsmisse og uafhængighed og, at ligestilling betyder, at du deler afkommet med din X , 50/50. Det er det eneste der er fair og du har i øvrigt selv kæmpet for at få det sådan. Så nytter det ikke at være et følelsesmæssigt pivedyr, da må du bare gribe ud og tage fat i dine egne nosser, nå nej sådan nogen har du ikke og får du ligegodt aldrig. Gnæk. I øvrigt bør du lige starte ud med at aftjene værnepligt før du galer op om ligestilling, for ellers er det jo blot endnu en hønes ulidelige ”kaglen”.

maria magdalena

 Cand.sanglærke

På min plads i livet

 

Længe siden mine sidste ord her på bloggen. Jeg bør få skrevet, bør fordi bloggen er et redskab til fokus. Fokus på Ham, for mig. Ham som jeg elsker og det slavinde liv jeg lever. Jeg kan godt være tilbøjelig til mest at skrive livet ud, når det er allermest udfordrende og svært. Når jeg græder er bloggen ofte det eneste sted, jeg tillader mig selv at græde. Men ret skal også være ret, når livet bare flasker sig og når roen har indtaget både krop, sjæl og hverdag, bør jeg vel ikke være for nærig til at dele mit hjertes ventil, i ære og hengivenhed for Ham.

 

Jeg elsker Ham, sådan dybt og inderligt. Tænk at jeg må dele livet med Ham og være Hans. Tænk jeg var så forbandet tæt på at smide væk – jeg skammer mig. Jeg savner intet, sammen har vi alt og vi skaber stadig mere. Stille, sådan helt uden ord løber hverdagen gennem livet, bygget på kærlighedens fundament og den skæve balance mellem os.

 

Det er ikke altid stort og forkromet. Ikke altid opsigtsvækkende og udskejende. Men det er dybt som kun Han og jeg forstår, og holdbart til verdens ende.

 

Vi er hårdt ramt af vanilje livets travlhed og glæder. Det begrænser os i tid til hinanden og indskrænker mulighederne for rigtig smæk og rå sex.  Men det lykkes at hvile og være i den skæve balance, den livsnerve mellem Ham og jeg der bringer Ham stolthed og mig ro. Uden tvivl vi savner og vi længtes, men vi samler drømme og skatte til senere udlevelse. Lige om hjørnet er forårets komme og med det kommer den forløsende tid.

Hans maria magdalena

 

 

Dæmoner har mange ansigter

Jeg er sådan rigtig kommer på plads hos Herren igen, efter den der krise jeg er så drøn træt af at nævne, for vi er vel videre nu. Mit fokus er ret, mit hjerte tilbeder Ham, jeg fyldes af inderlig og ægte underkastelse og hengivenhed for Ham. Jeg hviler så oprigtig ved Hans fødder. Hans Dominante væsen er tydelig i min hverdag, det gør mig tryg i Hans favn og finder en sjælden mildhed frem fra mit inderste.

Sådan ønsker både Han og jeg det for alt i verden skal forblive. Men det kommer ikke af sig selv, det koster en indsats og ikke mindst bevidste valg og fravalg. Alting har en pris. Det er svært at holde balancen mellem den Dominante og den underkastede sund, midt i en moderne dansk hverdag.

Nogle Kære og trofaste læsere af min blog skrev i en tidligere kommentar tråd at jeg fortjener min drøm og at drømmen og længslen fortjener at leve. Drømmen om den helstøbte kvinden som en integreret 3.part. Tak kære blog læsere at i ønsker det bedste til Ham og for mig. Men sandheden er at jeg ikke længere fortjener at drømmen udleves, jeg fortjener ikke en sådan kvinde i mit liv.

Han skrev at valget ikke var mit, men et Han tog for mig. Det gjorde så uendeligt ondt at læse, mens jeg selv kun befandt mig i erkendelses processen. For sandheden er at det var Hans valg.

Tresomhed er helt unik, jeg beundre de der udlever det og det var virkelig min smukke smukke drøm, som jeg var draget af. Jeg har samlet 1000 gode minder, der aldrig vil forgå.  Men for Ham og jeg blev det ikke det Han valgte for os og for fremtiden.

Sandheden er, at lige så smuk som tresomhed kan være, lige så kompliceret kan det være at udleve og være midt i. For Ham og jeg havde det nært kostet os ægteskabet. Der var ingen jalousi, men dæmoner har mange ansigter. Kvinderne har jeg intet at udsætte på – vi har fundet de fineste af slagsen. Men tresomheden tvang noget frem i mig, noget både Han og jeg hader og foragter. Derfor valgte Han som Han gjorde.

Det er en ringe trøst, men jeg tror det var en hel naturlig udvikling der skete, vi så det bare rigelig sent. Jeg kan jo se de fleste andre der starter ud som vi, ender ud som Herskab. Det har aldrig været på tale for os. Ikke desto mindre indtog jeg en eller anden form for løvinde rolle over for kvinderne.

Jeg er den af Ham og jeg der naturligt er den initiativrige, drevet af min eventyrlyst. Jeg elsker når jorden skælver under mig, elsker det dybe vand hvor jeg ikke kan bunde. Han nyder freden, roen, balancen og alt det jordnære. Det er Ham der griber mig når jordens rysten viste sig at være en vulkan i udbrud, det er Ham der kaster redningskransen når det dybe vand bliver til oprørsk hav. Derfor forstår jeg nu Han valgte som Han gjorde, selv om det var en svær proces for mig at måtte give afkald på at leve drømmen ud. En som jeg samler kun på succes oplevelser og lever efter buddet  ”man kan hvad man vil”. Jeg har aldrig før i livet opgivet at nå et mål (eller drøm) jeg havde sat mig for – og den del alene var rigtig svær at acceptere. Det var Hans valg, jeg ville aldrig selv være i stand til at vælge sådan. Alligevel kom jeg så uendelig tæt på en sådan beslutning, da jeg bad Ham sætte mig fri. Dæmoner har mange ansigter, men kun adgang til de områder i livet hvor vi selv har invitere dem.

Drømmen er lukket og slukket, kvinderne er nu kun Hans, duften der af tager Han stadig med hjem. Han har placeret mig i comfort zonen – stedet hvor drømme ikke bliver til virkelighed. Men ind i mellem tager Han mig med på eventyr.

 Han ved altid bedst, sådan er jeg taknemmelig for det er. Taknemmelig for Han beskytter sin slavinde og værner om det liv vi har sammen. Elsker Ham for evigt.

Kærligst maria magdalena

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Te Amo

Åhh jeg hørte lyde i natten. Fantastiske feminine klynk af vellyst. Hendes anstrengte liderlige  piven efter mere, mens Han kneppede hende hårdt. Jeg forstod hun måtte trænge, for sidst Han havde været der havde Han valgt en anden leg. Fine blå spanskrørsstriber på hendes lår talte sit eget tydelige sprog. Hans visitkort til hende. Vi kyssede som to liderlige tæver for Herren, mens Han fik hendes bryster til at gynge. Seriøst jeg har hungret efter patter. Nogen gange tænker og handler jeg som en mand, og det var hvis sådan en nat i nat. Begær, råt begær, vådt begær. Ukompliceret når man slukker for hjernen og knepper igennem. Fuck (og det må man godt skrive her, for det passer lige som ind) hun var lækker og liderlig. Hendes krop er perfekt – blød lys hud lige som jeg havde savnet, og store bløde bryster til at bide i. Hvor hun tidligere kunne være sådan lidt ”tante forbehold”, var hun nu en sexy-bitch der gik all ind. Kombinationen af hende og jeg og Hans accept der opildnede mig, gjorde at vi dyrkede sex på en rå og voldsom måde, som jeg ikke tidligere har gjort det med en kvinde. Jeg nød, jeg er øm i dag og jeg kan li tanken om hun har været der. Jeg havde vold savnet at slikke fisse og natten var ung, rødvinen havde været god, og aftenens flirt kulminerede lige der. Sidst slikkede jeg Ham ren da Han kom hjem, nu fik jeg lov at slikke hende efter Ham. Lige det får min møgbeskidte tøse-hjerne til at gå i selvsving.

Hun bed mig i halsen ! Tidligere havde selv det mindste tegn på magt eller styring fra en kvinde ikke gjort mig noget godt seksuelt. Men i nat lå jeg hovedet tilbage, blottede min hals og nød. Hendes bid og smerten tændte mig – jeg fik lyst at lege blodige vampyr lege med hende. Hun efterlod mærker, for vi elskede råt og hårdt. Vores nøgne kroppe mod hinanden, det var skønt og inderligt, og liderligheden tog ingen ende før udmattelsen tog over. Længe siden jeg har elsket med en kvinde til den lyse morgen. Anede ikke selv jeg havde savnet det så voldsomt. Duften af hende, hendes feminine lange hår der lod sig kaste rundt efter hendes krops bevægelse, jeg havde også savnet hende, selvfølgelig havde jeg det. Savnet hende og hendes velformede ung pige krop, savnet at mærke hendes våde varme musling stramme sig om mine fingre. Jeg indtog hende fordi jeg havde savnet. Jeg nød hende hvert et sekund,  for jeg ved ikke om anledningen nogensinde byder sig igen. Håber jeg i nat gav hende en flig af det som hun har måtte savne og længtes efter. Uanset tiden, så er der et bånd der er knyttet mellem os, i nat bandt vi en sløjfe på båndet – det jo snart jul.

Vi ved det og vi mindes det når vi lytter til tonerne af Rihanna, når hun synger ”vores sang” http://www.youtube.com/watch?v=Oe4Ic7fHWf8

Tak smukke kvinde for en fantastisk nat – den kan jeg leve længe på. Tak Herre for at jeg måtte, mit hjerte strømmer over af taknemmelighed og ydmyghed for dig.

maria magdalena

 

 

 

 

 

 

Dagens lektie

Herren min ligger i sengen med influenza i disse dage. Jeg er altid tidlig oppe. Han sover altid lidt længere. Havde Han haft to kvinder, kunne den anden blive liggende hos Ham i sengen. Være der til Hans rådighed. Men sådan er det ikke lige nu. Så Han tilkaldt mig. Hot feber blowjob og så fik jeg lov at sidde på Hans stive pik og ride Ham. Men kun helt stille og langsomt. Han er jo syg. Jeg plaskede Hans seng helt til, med våde orgasmer. Prøvede ellers at la´vær´. Stille og langsom og oven på Ham, jeg ku´ ikk´ la´ vær´.  Det var så dejligt.

Så bliver jeg pinlig og flov. Skammer mig over min uhæmmede lyst. Skammer mig, fordi det føles som at udnytte Ham. Så får jeg skæld ud fordi jeg skammer mig. For når Han kræver skal jeg levere, ikke skamme mig. Det har Han lært mig i dag.

En submissiv´s kerne

Det er mig en glæde når folk omkring mig bemærker og siger ” det virker til du er kommet helt igennem nu”. For om end vi var helt ude på kanten, lykkedes det jo trods alt at komme styrket igennem.

Jeg bøjer atter mine knæ og sidder på skindet foran Herren min. Der var en tid hvor mine knæ nærmest nægtede fysisk når Han gjorde tegn, nu kan jeg atter agere lydigt uden forbehold og indtage min ynglings plads. Hvile min pande mod Hans knæ og stole blindt. Tillidsfuldt føle mig favnet når Han tager mit ansigt i sine hænder. Ballernes svien, de små efter-ømheder rammer direkte min submissive nerve og fylder mig med en dybfølt taknemmelighed til Ham.

Men jeg mærker også skrøbeligheden når der rodes rundt i min inderste submissive kerne. Den skrøbelighed der gør mig 100% afhængig af Ham. Som kvinde vil jeg helst slukke og lukke og distanceres til alt omkring mig. Mentalt gør jeg det. Bare glide hen og synke ned og være stramt favnet af Ham. Han behøver ikke se mig, høre mig eller kneppe mig. Min submissive kerne har ingen krav og forventninger, næres ved Hans nærvær og greb alene. Var kernen fysisk var den gjort af det tyndeste og fineste glas, så skrøbelig og så afhængig af at blive passet på og pakket ind og måske endda med et sikkerhedsnet under, for den går så let i stykker og er så skrøbelig når den først er pakket ud.